Sandmosen

I moserne omkring Pandrup kan du opleve et enestående naturlandskab. Med en nænsom naturpleje sørger vi for, at du kan bevæge dig rundt i terrænet på de afmærkede ruter.

Nyd turen i mosen og hjælp os med at passe godt på den enestående natur.

Tørvemos, som vi også kalder sphagnum.

De store moseflader, som findes flere steder i Sandmosen, er en af de få naturtyper, som leder tankerne hen på rigtig vild og uberørt natur. Vindens frie spil hen over den lavtliggende flade natur sætter sine forblæste spor i store og små vækster.

Som følge af den sidste istid, som sluttede for ca. 12.000 år siden, var store dele af Vendsyssel dækket af hav. I denne periode frem til for ca. 4.000 år siden, hvor stenalderen sluttede, blev tørvemoserne dannet i takt med, at den sidste is smeltede. Der skete en landhævning, som ændrede lavvandet hav til fastlandets tørvemoser.

Regn udvaskede jorden for næringsstoffer, og i det fugtige, næringsfattige miljø var der gode vækstbetingelser for tørvemos, som vi også kalder sphagnum (se billedet herover). Sphagnum vokser i vandmættede miljøer, hvor der ikke er ilt. Det betyder, at sphagnummen ikke formulder. Hvis der er nok vand, vokser ny sphagnum oven på de eksisterende lag, og der dannes højmose med tuer og lavninger. I sandflugtsperioden 1550-1850 blev der aflejret et lag flyvesand oven på tørven. Der opstod hedemoser, hvor sandet blev liggende. Her gror der blandt andet klokkelyng i de fugtige lavninger.

Rovfugle

Musvågen ses ofte i mosen og er en af Danmarks hyppigste rovfugle. Musvågen æder små pattedyr samt krybdyr, padder, insekter og orme. Den har sin rede højt oppe i et træ. Den blå kærhøg er en almindelig træk- og vintergæst i Danmark. Den yngler kun sjældent i Danmark, men lige netop naturmosaikken i Sandmosen er det, som tiltrækker den smukke rovfugl i vinterhalvåret.

Ugle

Mosehornuglen tiltrækkes også af de åbne naturområder i Sandmosen. Den ses i vinterhalvåret, når det er et dårligt muse- og gnaverår på de nordlige ynglepladser i Skandinavien. Med nogle års mellemrum, når det er et særligt godt museår i Danmark, bliver blot et par håndfulde mosehornugler for at yngle i natur som i Sandmosen. Det er især markmus, der står på menukortet (se billedet herover).

Vadefugl

Stor regnspove også kaldet for storspove er en stor vadefugl; vingefanget kan blive lidt over 1 meter. Den yngler på heder og i moser, men trækker vest- og sydpå om vinteren.

Den smukkeste sang

Nattergalen synger fra begyndelsen af maj til begyndelsen af juli. Dens smukke, kraftige sang kan høres fra pilekrattene i de mest fugtige områder. Nattergalen er en trækfugl fra Afrika, som kun opholder sig kort tid i Danmark for at få unger på vingerne.

Tørvelagene i mosen var før i tiden vigtige som brændsel. En tørvegrav kunne være et par meter bred, mellem 7 og 12 meter lang og bestå af 10 - 30 lag tørv. De øverste lag tørv var ofte lyse og løse. De nederste havde den største brændværdi og blev derfor undertiden kaldt kultørv. Der er stadigvæk mange synlige tørvegrave i mosen (se billedet herover).

De almindeligste træer i mosen er vortebirk, dunbirk og bævreasp. De har alle lys bark og kan blive op til 25 meter høje.

Vortebirken har hængende grene, og barken er på ældre træer stadig hvid og sidder som papir på stammen. Dunbirken har mere oprette grene i trækronen. Dunbirken angribes ofte af en svamp, som danner en slags kost i træets top – det kaldes for en heksekost, som du også kan se her på billedet.

I mosen kan du finde masser af frøer og tudser i og omkring de små vandhuller. Du kan blandt andet være heldig at se butsnudet frø, skrubtudse og almindeligt firben. Vandhullerne må gerne tørre ud, da padderne kun har brug for vandhullet i foråret, når de yngler.

Krybdyr og padder tilhører to forskellige dyregrupper. Firbenet er et krybdyr, og salamanderen er en padde. Almindeligt firben kaldes også skovfirben eller levendefødende firben (se billedet herover).

Alle krybdyr og padder er fredede i Danmark.

Djævelsbid

Djævelsbid vokser, hvor der er meget lys på enge, moser og heder. Den findes typisk på kanten mellem våde og tørre arealer. Den meget sjældne sommerfugl, hedepletvinge, er afhængig af, at der er djævelsbid, da sommerfuglen både lægger sine æg på planten, og dens larver også spiser planten.

Kragefod

Kragefod hører til rosenfamilien. Den blomstrer i juni-august. Den kan lide det fugtige næringsfattige miljø i mosen.

Plettet gøgeurt

Plettet gøgeurt hører til orkidéfamilien – også kaldet gøgeurtfamilien. Den kan blive op til 40 cm høj og vokser gerne på den fugtige mosejord. Alle orkidéer er totalt fredede på deres naturlige voksepladser.

Nyserøllike

Nyserøllike vokser på de mere næringsrige arealer i mosen. Den blomstrer i juli og august og kan blive op til 60 cm høj.

Mosebølle

Mosebølle vokser på mager tørvebund – den ligner blåbær. Mosebøllebær kan også spises, men har lyst frugtkød og smager ikke af så meget. Blåbær har violet frugtkød og er meget velsmagende. Blåbær har karakteristiske grønne, kantede grene og vokser også i mosen.

Sommerfugle lever i områder med vand og planter, hvor de lægger æg og suger nektar. Mosen er med sin varierede natur og adgang til mange vandhuller levested for mange forskellige sommerfugle, blandt andet nældens takvinge og admiral.

Den sjældne sommerfugl hedepletvinge er registreret i Sandmosen. Hedepletvingen kan lide sol og læ, men er samtidig afhængig af planten djævelsbid, som den lægger sine æg på. Hedepletvingen lever af nektar og kræver mange blomstrende planter i starten af juni måned, hvor den har sin flyvetid (se billedet herover).

. .

Jammerbugt Natur